Videokonsultationer er på få år blevet en fast del af det danske sundhedsvæsen. Hvor man tidligere altid skulle møde fysisk op hos lægen, psykologen eller specialisten, kan mange nu tage samtalen hjemmefra – via computer, tablet eller smartphone. Det sparer tid, mindsker transport og gør det lettere at få hjælp, især for dem der bor langt fra klinikken. Men hvordan fungerer videokonsultationer egentlig i praksis, og hvad kan man forvente som patient?

En løsning, der kom for at blive

Under coronapandemien blev videokonsultationer for alvor udbredt. Mange læger og hospitaler tog teknologien i brug for at kunne fortsætte behandlinger og opfølgninger, mens fysiske besøg var begrænsede. Erfaringerne viste hurtigt, at det ikke kun var en nødløsning – men en effektiv måde at tilbyde sundhedsydelser på.

I dag bruges videokonsultationer i både almen praksis, psykiatrien, fysioterapi og på hospitalernes ambulatorier. De fungerer som et supplement til de fysiske besøg, ikke som en erstatning. For nogle typer af samtaler – som opfølgning på prøvesvar, medicinjustering eller rådgivning – er video ofte lige så godt som at mødes ansigt til ansigt.

Sådan foregår en videokonsultation

En videokonsultation minder på mange måder om et almindeligt lægebesøg – blot foregår det digitalt. Patienten booker en tid via sin læge eller via sundhedsportaler som fx Min Læge-app’en eller hospitalets egen platform. Kort før aftalen logger man ind med MitID, og når lægen er klar, starter samtalen.

Det kræver som regel kun en stabil internetforbindelse, et kamera og en mikrofon. Mange oplever, at det føles naturligt efter få minutter – især fordi lægen stadig kan se og høre patienten, og samtalen foregår i et fortroligt rum.

Lægen kan undervejs vurdere symptomer, stille spørgsmål og give råd, præcis som ved et fysisk møde. Hvis der er behov for en undersøgelse, blodprøve eller scanning, aftales det efterfølgende.

Fordele for både patienter og sundhedspersonale

Videokonsultationer giver en række fordele:

• Tidsbesparelse: Ingen transport eller ventetid i venteværelset.
• Fleksibilitet: Lettere at få en tid, der passer ind i hverdagen.
• Tilgængelighed: Gør det muligt for patienter i yderområder eller med nedsat mobilitet at få adgang til behandling.
• Mindre smitterisiko: Særligt relevant ved infektioner eller i perioder med høj sygdomsforekomst.

For sundhedspersonalet betyder det, at de kan nå flere patienter og bruge ressourcerne mere effektivt. Samtidig oplever mange, at patienterne er mere afslappede, når de sidder hjemme i trygge omgivelser.

Læs også:

Når lægefaglige ord bliver forståelige – sådan hjælper speciallæger patienter med at forstå det svære

Læge

Hvordan kan speciallæger gøre komplekse diagnoser og behandlinger lettere at forstå for patienter? Artiklen dykker ned i betydningen af klar kommunikation, empati og tid i mødet mellem læge og patient – og viser, hvordan forståelse bliver en del af selve behandlingen.

Tal åbent om medicin i familien – sådan skaber I en tryg samtale

Læge

Samtaler om medicin kan være svære, men de er vigtige for både tryghed og samarbejde i familien. Få råd til, hvordan I kan tale åbent og respektfuldt om medicin – uanset om det handler om børn, unge eller ældre.

En dag i lægens liv: Sådan ser hverdagen ud i forskellige typer praksis

Læge

Hverdagen som læge kan tage mange former – fra den nære kontakt i almen praksis til det specialiserede teamwork på hospitalet. Få et indblik i, hvordan arbejdet og ansvaret varierer mellem forskellige typer lægepraksis, og hvad der binder professionen sammen.

Nærvær i hverdagen – enkle øvelser der styrker dit velbefindende

Læge

Oplev hvordan små, bevidste pauser og enkle øvelser kan gøre en stor forskel for dit velbefindende. Artiklen guider dig til at skabe mere ro, fokus og tilstedeværelse i hverdagen – uden at ændre hele din livsstil.

Begrænsninger og udfordringer

Selvom videokonsultationer har mange fordele, er de ikke egnede til alle situationer. Ved akutte symptomer, fysiske undersøgelser eller komplekse sygdomsforløb er det stadig nødvendigt at møde op. Lægen kan ikke måle blodtryk, lytte på lunger eller mærke på et sår gennem en skærm.

Derudover kan tekniske problemer – som dårlig forbindelse eller manglende udstyr – skabe frustration. Nogle patienter, især ældre, kan også have brug for hjælp til at komme i gang med teknologien.

Derfor er det vigtigt, at sundhedsvæsenet fortsat tilbyder både digitale og fysiske muligheder, så alle kan få den hjælp, de har brug for.

Sikkerhed og fortrolighed

Et centralt spørgsmål for mange er datasikkerhed. Videokonsultationer i det offentlige sundhedsvæsen foregår via godkendte, krypterede systemer, der lever op til kravene om datasikkerhed og patientfortrolighed. Samtalerne bliver ikke optaget, og kun patient og behandler har adgang til mødet.

Det er dog en god idé at sidde et sted, hvor man ikke bliver forstyrret, og hvor ingen uvedkommende kan lytte med – præcis som man ville gøre ved en fysisk konsultation.

Fremtiden for videokonsultationer

Alt tyder på, at videokonsultationer vil spille en stadig større rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Nye teknologier, som digitale måleinstrumenter og apps til selvmonitorering, gør det muligt at kombinere video med data om fx blodtryk, puls eller blodsukker. Det kan give lægen et mere præcist billede af patientens tilstand – uden at patienten behøver møde op.

Samtidig arbejder regioner og kommuner på at gøre løsningerne mere brugervenlige og tilgængelige for alle. Målet er ikke at erstatte den personlige kontakt, men at skabe et mere fleksibelt og sammenhængende sundhedsvæsen.

En ny måde at mødes på

Videokonsultationer ændrer ikke kun, hvordan vi taler med lægen – men også hvordan vi tænker sundhed. De giver patienten mere frihed og ansvar, og de viser, at god behandling ikke altid kræver fysisk tilstedeværelse. For mange er det en lettelse at kunne få hjælp, når og hvor det passer bedst.

Fremtidens sundhedsvæsen bliver både digitalt og menneskeligt – og videokonsultationen er et tydeligt eksempel på, hvordan de to ting kan gå hånd i hånd.